© Per Buchmann
Sådan printer du optimalt
Tips & tricks til professionel ark & rulle inkjet print - med Epson Pro printere

Inkjet print er enkelt, sikkert og prisattraktivt
Med Epson’s Pro foto inkjet printere, printer du billeder i fotografisk kvalitet, med fuld kontrol over farver og kontrast, samt en holdbarhed, på 75 år * eller mere.
Farvestyrings workflow fra RAW konverter til Photoshop, monitor, inkjet printer og printmedie profiler, er i dag en standard indenfor Mac og PC verdenen.
Men, der er selvfølgelig nogle ’færdselsregler’ der skal overholdes, for at succesen kommer i hus. Overholdes reglerne, er det i dag enkelt, sikkert og prisattraktivt at printe selv. Blækomkostningen ved et A3 print på eksempelvis Pro 4900 printeren, er cirka fire kroner.
Epson fotografiske inkjet printere
Epson tilbyder en række printere, optimeret fotografisk output kvalitet. Sortimentet rækker fra A3+ ark printer, til 64” (162 cm) ark- og rulle printere.
Epson fotografiske printere er i dag modellerne R3000, Pro 3880, Pro 4900, Pro 7900, Pro 9900 og Pro 11880.
Epson blæk teknologi
Epson’s UltraChrome pigment blækteknologi, er en af mange årsager til den store markedsanerkendelse Epson tildeles. En blækteknologi der giver perfekt resultat, uanset printmediets overflade, samt stor holdbarhed* og ringe fading.
UltraChrome K3 anvendes i modellerne R3000, Pro 3880 og Pro 11880. UltraChrome HDR i modellerne Pro 4900, Pro 7900 og Pro 9900. Forskellen på teknologierne er, UltraChrome K3 har ni farver, hvor UltraChrome HDR er elleve farver, suppleret med orange og grøn.
På den ene side er UltraChrome HDR’s ekstra to farvepatroner et plus for billedkvaliteten, på den anden side er K3 teknologien forsat, næsten ligeværdig sammenlignelig. Epson’s R&D teknikere jubler nok ikke over denne kommentar, men vi har her et samlet kvalitetsniveau, hvor det – også – i høj grad er fotografens dygtighed ved billede optimeringen, der afgør output kvaliteten.
UltraChrome K3 & HDR teknologier anvendes lige succesfuldt til såvel, farve, Duotone som sort/hvid billede produktion.
Anvendelsesområder
Epson Pro inkjet printere anvendes indenfor alle genrer af fotografiet. Ingen nævnt – ingen glemt ! Men, Epson’s printere anvendes også af arkitekter og tegnestuer, på reklamebureauer og mange andre steder. Nogle udnytter endda funktionen, at print på plastbase medier er vandfast, til kommerciel skilte fremstilling.
Holdbarhed & stabilitet
Et printet billedes holdbarhed anhænger af flere faktorer. Blækteknologi, printmedie, lyspåvirkning, luftfugtighed, forurening etc.
Epson’s UltraChrome K3 & HDR blækteknologi samt kvalitets printmedier (!!!) optimeret pigment baseret blæk, som Epson anvender, giver holdbarhed på 75 år * eller mere.
Plastbase printmedier tørrer og hærder straks. Papirbase medier, også kaldet bomuldsmedier, tørrer på femten minutter og hærder på et døgn. Skal papirbase medier efterbehandles eller monteres, skal mediet hærde inden efterbehandlingen, for optimal holdbarhed og stabilitet.
Hvad er ICC profiler ?
Alle printmedier har deres egen ’identitet’, der bestemmer gengivelse af farve, kontrast etc. ’Identiteten’ bestemmes via en ICC print-medie-profil, der samarbejder med billede filens farveprofil, typisk Adobe RGB. Profilerne 'taler’ sammen, oversætter RGB billedet fra printprogrammet (Photoshop, Lightroom, Capture One, Aperture etc.) til printerens CMYK farver.
Når din monitor er kalibreret, og det er den vel (!?!), betyder det, at billedet du har på monitoren, svarer til print – med forbehold for at nogle farver og dynamik områder ikke gengives på alle printmedier, og, i nogle tilfælde, printerens reducerede CMYK omfang, i forhold til RGB billedet store farvetone og dynamik område.
Epson Pro printere har ni eller elleve forskellige farve-, sort- og gråtone patroner, der giver ekstra dynamikområde samt farvetone nuancer, der optimerer mulighederne for tilretning af billede fil til output medie.
Print med ’originale’ printmedier
Printer du med producentens egne medier, Epson medier til Epson printere, installeres optimerede ICC printmedie profiler samtidig med printerdriver installering.
Når du i Photoshop vælger printer (hvis du har flere printere), ’sorterer’ computeren printerindstillinger, og viser kun hvad der er aktuelt for den aktive printer. I de efterfølgende screendump fra Mac, har jeg valgt Epson Pro 4900 – og dermed, er det kun indstillinger for denne printer der vises på skærmen.

I Photoshop printvindue vælges under ’Color Handling’ – ’Printer Manages Colors’ og ’Rendering Intent’ er ’Perceptual’.
Tryk Print Settings hvorefter Mac’s standard printvindue kommer, med indstilling for den (i dette tilfælde) valgte Epson Pro 4900 printer.

Screendump viser indstillinger for print på Semigloss og Archival Matte medier. Heri også at Medie Type indstilling, valg af print-medie-type-gloss-mat-overflade, automatisk skifter mellem PK-fotosort eller MK-mattesort blækptroner.
Når du printer på printer producentens medier, vælges ’Media Type’ tilsvarende print mediet, og ’Color Settings’ er billede filens farverum – Adobe RGB.
Print med individuelle ICC profiler
Print på 3’ part medier som Hahnemühle og Ilford betyder, at ’Photoshop Manages Colors’. Du skal printe med printmedie producentens optimerede ICC profiler, for at opnå korrekt resultat.

I ’Color Handling’ vælges ’Photoshop Manages Colors’. I ’Printer Profiles’ vælges printmediets profil – her Hahnemüehle Photo Rag Satin, hvor PK angiver at der printes med sort fra Photo Blæk patron.
Tryk Print Settings og vælg medietype og Printer Quality – normalt 1440 dpi, Super Micro Weave og High-Speed.
ICC profiler downloades fra producent download sites – læs efterfølgende.

I ’Media Type’ vælges indstilling oplyst fra printmedie producenten. Medie valget – Lustre, Gloss, Pearl, Matte etc., switcher automatisk sort patron valg mellem PK – fotosort, eller MK – matsort.
Dpi opløsning i printer og billede fil
I illustrationerne har jeg, bevidst, valgt den næstbedste opløsning på Epson’s Pro printere, 1440 dpi samt ’High Speed’. Hvorfor det ?
Selvfølgelig er printer opløsning på 2880 dpi bedst, men sjældent er forskellen at se. Den lavere printer dpi opløsning giver også en kortere printtid, hvilket ikke er uvæsentligt ved produktion. Det vigtigste er – uanset printer valg – at du har en god og korrekt optimeret fil, med en ppi opløsning der matcher printerens opløsning !
Print på high-end kvalitets medier fra Epson, Hahnemühle, Ilford og PermaJet, hvor du ønsker optimale toneforløb, detaljerigdom og optimal skarphed, anbefales 360 ppi og 180 ppi, på alle Epson Pro printere.
Kameraudstyrets samlede kvalitet, har selvsagt indflydelse på de printede billeders output kvalitet. Flagskibskameraer som Canon’s 1Ds Mark III og 1D Mark IV, Nikon’s D3s og D3x, Leica’erne M9 og S2 samt digi-back Hasselblad og Phase One, har styrke og kvalitets ’overskud’ der tillader reduktion af filens output til 180 ppi. En ikke uvæsentlig egenskab, der giver bedste kvalitet samt mulighed for store print – før filens skal resamples.
Banner print på medier med struktureret overflade som ’Textile Media’, kræver ikke stor billede fil opløsning. Til Epson anbefales 90 ppi. Til rigtigt store banner print har jeg med succes printet 45 ppi billede fil på Epson. Tilsvarende reducerer jeg printerens opløsning, der giver kort printtid, samt, selv på korte betragtnings afstande, et flot resultat.
Øvelse gør mester
En god gammel talemåde er ’øvelse gør mester’. Det gælder i høj grad i print verdenen. Men, når du øver dig, behøver du ikke printe store ark og bannere for se at se dine succeser eller øh-bøh’er. Når jeg øver mig, printer jeg små billeder på arkene, og vender-drejer arkene for optimal udnyttelse. Er billedet ’øv’, ses det klart på små print ! Tilsvarende når jeg skal prøve nye medier, printer jeg altid små billeder, til jeg finder mediets sjæl og look.
Print med selv fremstillede ICC profiler
For år tilbage var det normalt og rigtigt, at købe individuelt fremstillede ICC printmedie profiler. I dag kalibreres Epson’s Pro foto printere individuelt fra fabrikken, printmedie producenterne har optimeret deres knowhow og produktions metoder. Derfor er det ikke nødvendigt med individuelt fremstillede ICC profiler. Downloadede ICC print profiler fra print medie producenternes websites er gode. Til alle print jeg producerer, der præsenteres i Goecker’s afdelinger, samt hos vore konsulenter og ved eksterne aktiviteter, anvendes altid printmedie producentens ICC profiler.
Til gør det selv folket, der ønsker egen profilering af unika printmedier, anbefales x-rite kalibrator ColorMunki Photo, der kalibrerer monitor og print.
Om denne artikel
Illustrationer til artiklen er fra Mac computer og Epson Pro 4900 printer. Havde jeg valgt en anden Epson printer eller en Canon inkjet printer, vil vinduerne se lidt anderledes ud – optimeret valgt printer. Men, indstillinger er tilsvarende for alle foto-inkjet-printere.
Print på Windows platform
Arbejdsrytmen på Windows XP/XP Professional og WIN 7 platform, er tilsvarende Mac platform – hvad angår ord og terminologier, hvorfor Windows brugere ’blot’ skal finde tilsvarende indstillinger, artiklen omtaler.
Link til ICC profil download:
Hahnemühle
Ilford
PermaJet
ICC profiler kopieres til:

Husk !
Som tidligere omtalt - det er vigtigt, din printers printmedie indstillinger er korrekte.
Når du printer på Hahnemühle papir, ses korrekte indstillinger i den PDF der medfølger ICC print profilen.
Når du printer på Ilford’s papir, er de korrekte indstillinger på: www.ilford.com > Support > Printer Settings
God arbejdslyst
/Per Buchmann
* Med udvalgte print medier
Priser excl. moms
© Per Buchmann – Goecker / Oktober 2011.